Min mandag i dag føles faktisk lidt lige som en søndag. Jeg arbejdede i lørdags og havde fri i går og i dag. Jeg har dog været temmelig produktiv for en “søndag”. Jeg har både fået taget nogle fede billeder, klippet en ny Youtube-video sammen (den kommer op senere), trænet OG gjort rent. Det føles godt, og jeg har virkelig haft god energi og et godt humør i dag. Det er dejligt med sådan nogle dage.

Happy Valentines Day♡ Min dag har dog ikke været særlig “happy” men tværtimod temmelig “snottet”. Jeg er nemlig gået hen og blevet forkølet, så det meste af min dag er blevet tilbragt i sengen omgivet af kleenex. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke har været plads til lidt selvforkælelse. Jeg har spist kage og set noget af min “yndlingsserie for tiden, nemlig “Say Yes to the Dress”. Så bliver det vist ikke mere romantisk. Lige meget om det er valentinsdag eller ej, og om man har en kæreste eller ej, er det vigtigt at huske på, at det altså er tilladt at forkæle sig selv en gang imellem. Det kan godt være, det er fedest at få foræret en…

Jeg har fri de her dage, og det bliver udnyttet til fulde. Weekenden blev brugt på familie- og kærestehygge, og dagen i går og i dag har har stået på afslapning, cafétur med 2 skønne veninder, 1 x træning og en hurtigt rengøring. Jeg er ret så glad for min nye blondebluse fra Envii. Jeg købte den til januarudsalg, og jeg er helt vildt med v-udskæringen på ryggen.

Lige så langt tilbage som jeg kan huske, har jeg altid været meget usikker på mig selv. Jeg er en ekstremt følsom person, og jeg har altid taget ting meget nært. Jeg kan vende og dreje den mindste ting, som nogen siger til eller om mig, til en negativ ting. Da jeg var barn, kan jeg huske, jeg synes, det var “synd” for mig, at jeg skulle have det sådan. Men da jeg blev lidt ældre begyndte jeg at tænke, jeg fortjente at tænke negativt om mig selv. Fordi jeg var en dårlig person. Ikke god nok. Ikke noget værd. I mine år med spiseforstyrrelsen brugte jeg denne som “cover” for, hvor dårligt jeg havde det med mig selv. Jeg…

At have et brækket ben er noget, de fleste kan forholde sig til. Det er en fysisk smertefuld tilstand, som der findes en forholdsvis hurtig helbredelse for. Men hvad gør man, når man har ondt i sindet? Det kan ikke bare forbindes og forventes, at det med tiden går væk. For nogen er der ligefrem tale om en kronisk psykisk lidelse. Det eneste, disse mennesker kan gøre er at forsøge at tackle det på bedste vis og lade det påvirke deres hverdag mindst muligt. Men hvordan lærer man at acceptere og tackle noget, som de færreste forstår?  Vi lever i et samfund, hvor de fleste på i en eller anden sammenhæng har emnet psykisk sygdom tæt inde på livet, og…