Et sundt forhold til mad er…

En af de måder, jeg kan mærke jeg har det bedre på i øjeblikket er, at maden kører helt perfekt. Når jeg har det dårligt, plejer det at gå helt af h til med maden. Enten spiser jeg lidt for lidt, lidt for meget eller bare alt for meget af det, som simpelthen ikke er godt for min krop og min energi. Og det er selvfølgelig ikke den bedste kombi for en krop og en psyke, som ikke har det godt i forvejen. Men som I nok kan se på mine madbilleder er der virkelig fokus på i øjeblikket, at maden skal være nærende og energifyldt og godt for kroppen på den lange bane, og det er jo et tydeligt…

Tanker om bodyimage

At kunne føle sig tilpas i sin egen krop kan være svært, og jeg tror mange – flere end vi sikkert tror – kæmper med deres eget bodyimage. Jeg ved selv, efter mange år med en spiseforstyrrelse, HVOR svært det kan være at være tilfreds – ikke bare med det man ser i spejlet, men det man føler indeni. De to ting hænger ulasteligt sammen. For hvis du har det skidt med dig selv indvendigt, vil dit syn på dig selv udvendigt højst sandsynligt også være sløret og påvirket af, at du ikke har det godt. Mange tror fejlagtigt, at spiseforstyrrelser bunder i en utilfredshed med sit udseende. Men oftest bunder der i noget indeni – en utilfredshed med sig…

Chiagrøds-jomfru

Nu har jeg efterhånden hørt om og set en del af det kære chiagrød på diverse blogs og sociale medier. Så nu mente jeg, det var på tide at smage, om det virkelig er så godt, som folk påstår. Jeg har købt en chiagrødsblanding med chia og kakao fra Urtekram. Det kan næsten ikke blive mere simpelt at lave. Man skal bare blande den op med noget væske (jeg brugte minimælk), røre det samme og lade det stå i køleskabet natten over. Jeg valgte at toppe min med lidt skyr yoghurt og hindbær. Det smagte meget godt, og jeg glæder mig allerede til at prøve at lave det selv. Jeg vil gerne prøve at lave en chiagrød inspireret af Carla…

Ugens madfavoritter

Denne uge har jeg virkelig været god ved mig selv på mad-fronten. Og med god mener jeg, at jeg har spist en masse nærende og lækkert mad. Jeg er især lykkelig over at have fundet et nyt yndlings-morgenmåltid. Cheasy har nemlig lavet en ny skyr yoghurt med kokossmag, og den smager FANTASTISK blandet op med lidt frugt, nødder og peanutbutter. Mmmmh… Og så er iskaffen altså også bare en vinder i det her lækre sommervejr! Derudover har jeg spist rigtig meget salat denne uge bestående af babyspinat, bær, kylling og mandler. Uhyre simpelt men super lækkert. Det er et let og forfriskende måltid, som er lige til at nyde i det lune sommervejr, som vi heldigvis er begyndt at opleve…

På med den bikini

Bikinien er fundet frem til senere, hvor turen går til stranden i det lækre sommervejr Førhen ville jeg have været vildt urolig over at skulle have en bikini på og især over for en flok venner, som ikke er vant til at se mig sådan. Jeg har været så vant til i mange år at være utilpas i min egen krop, og jeg plejede at tænke konstant over, hvordan andre så mig. Jeg var sikker på, folk synes jeg så tyk og “forkert” ud. Og desværre oplever jeg, at rigtig mange har det lidt på samme måde – spiseforstyrrede eller ej. Vi piger især tænker generelt MEGET på vores fremtoning over for andre mennesker, men i virkeligheden bør vi nok…

Aim’n wishes

For ikke så længe siden skrev jeg et lille indlæg omkring mit favorit træningstøj fra aimn. Jeg har faktisk allerede udset mig, hvad jeg vil købe næste gang, men grundet en presset økonomi pt. går der nok et godt stykke tid, før det bliver aktuelt. Meeen man må jo gerne drømme lidt! White Loose Fit Singlet: HER Burgundy Tribe Tights: HER Black Aim High singlet: HER Burgundy Crop Top: HER White X Bra: HER Dette indlæg er IKKE sponsoreret

Sådan står det til

Som I måske har bemærket, poster jeg ofte herinde for tiden, og det skyldes faktisk, at det står rigtig godt til. Jeg har fået mere overskud i hverdagen til at fokusere på de ting, der hjælper mig og gør mig glad, såsom at træne og skrive. Og så har det hjulpet mig rigtig meget, at jeg ikke længere har et ansvar i forbindelse med et job, jeg skal tilbage til, men at jeg simpelthen kan fokusere 100% på at komme ovenpå og finde ud af, hvad det er jeg VIRKELIG vil med mit liv. Faktisk synes jeg lige nu, at dagene flyver afsted, hvilket man ellers ikke skulle tro, når man går sygemeldt. Jeg synes virkelig, jeg er blevet god…

Himmelsk smag af kokos, bær og peanutbutter

I et godt stykke tid har jeg svoret til havregryn med mælk, frugt og mandler som mit faste morgenmadsmåltid. Men efter jeg har opdaget den nye Cheasy skyr youghurt med kokossmag har mit vanlige favorit morgenmadsmåltid fået en stærk konkurrent. Tilsat friske bær, vandmelon, mandler, hampefrø og en skefuld peanutbutter smager denne skyr helt fantastisk. Denne lækre kombination kan altså varmt anbefales!

Tanker om selvmord og om at have brug for hjælp

Jeg er netop blevet færdig med at se serien “13 Reasons Why” – på dansk “Døde piger lyver ikke”, og jeg må sige, at den har gjort indtryk på mig. Den handler om en 17-årig pige ved navn Hannah, der tager sit eget liv og efterlader en boks med kassettebånd, som hun har indtalt, der forklarer, hvorfor hun valgte at tage sit eget liv. De i alt 13 bånd går på runde blandt 13 forskellige personer, som hver især har en forbindelse til Hannah, og hvert bånd er dedikeret til en af disse personer. Serien fangede mig fra begyndelsen. Ét afsnit ad gangen – ét bånd ad gangen – afslører den, hvordan  Hannah – en sød, smuk ung pige med…

Av det gør ondt!

Som jeg skrev i et opslag på Facebook i går, så har jeg fået endnu et afslag fra et forlag. Til de af jer som ikke ved det, har jeg skrevet 2 bøger i løbet af de seneste 7 år, og dem arbejder jeg i øjeblikket på at få udgivet. Begge bøger handler om spiseforstyrrelsen – den ene er min historie fra ende til anden og den anden en slags selvhjælpsbog, hvor jeg fortæller om de redskaber jeg har brugt for at komme ud af den. Min største drøm har i mange år været at få udgivet disse bøger, men i stedet for at komme tættere på, virker det mere, som om drømmen glidere længere og længere væk. Det er…