At stå på en strand foran hundredvis af mennesker og posere for at kamera og i en lidt “vovet” bikini er ikke noget, jeg ville have turde gøre tidligere. Men igennem de seneste år og faktisk især det seneste halve år af mit liv har jeg rykket mig et GIGANTISK stykke i forhold til min egen kropsaccept. Og den er ikke kommet af, at jeg har brugt tusindvis af timer i fitnesscenteret eller spist en særlig kost for at få det godt med den. Tværtimod har jeg det seneste halve år SLET ikke hverken trænet, løbet en eneste tur eller spist hverken restriktivt eller kastet op. Jeg har spist LIGE, hvad jeg har haft lyst til. Jeg har lyttet til…

Med det lækre vejr vi har haft på det seneste, er det jo faktisk allerede blevet bikini-tid, og for mange er det nok noget at det mest angstprovokerende ved sommeren at skulle vise sin krop frem i fuld offentlighed med kun et lille stykke stof at skjule sig bag. Personligt er det ikke noget, der længere påvirker mig særlig meget, men sådan har det bestemt ikke altid været! Det er jo ikke ligefrem, fordi jeg ligger skjul på, at jeg i mange år havde en spiseforstyrrelse. Den var en stor del af mit liv igennem næsten 10 år og har dermed også i høj grad været med til at forme den person og de holdninger om motion, sundhed, krop og…

I mit indlæg i går skrev jeg lidt omkring den stræben efter det perfekte, som mange af os efterlever, fordi vi fejlagtigt tror, at vi gennem opnåelsen af en masse ydre kriterier – fx den perfekte krop, et flot udseende, høje karakterer, en høj løn etc – vil blive mere velset i andres øjne. Og i virkeligheden fandt jeg frem til, at det handler meget mere om, at vi skal finde ind til kernen og accepten af os selv, end det er noget, vi vil kunne finde igennem vores ydre handlinger og omverdenens accept af os… for så kommer vi til at lede for EVIGT! Men jeg tror alligevel, de fleste eller i hvert fald mange af os har oplevet den…

I aften ruller sidste afsnit af DR3’s programserie “De perfekte piger” over skærmen. Her kommer vi helt tæt ind under huden på 4 unge piger, der alle kæmper med ekstremt lavt selvværd og angst for ikke at kunne leve op til samfundets idealer om præstationer og skønhed. I virkeligheden afspejler serien en masse problematikker, som MANGE unge kæmper med – inklusiv mig selv. Jeg kan nikke genkendende til SÅ mange af de usikkerheder og svære tanker omkring dem selv og deres eget værd, som pigerne oplever. Tanker, som desværre hindrer dem i at føle sig tilpas i dem selv og deres kroppe, og i det hele taget er en hæmsko for dem i at udnytte deres fulde og fantastiske potentiale. Noget af det, som pigerne især kæmper…

Er du sommetider flov over at spise? Og mærker du ofte den dårlige samvittighed nage, så snart du har spist noget “usundt”? De fleste af os har det med at opdele mad i “god” og “dårlig”, “sund” og “usund”, “forbudt” og “ikke-forbudt”. Og på den måde kan man næsten ikke andet end blive flov, så snart man overskrider grænsen og kommer til at spise noget fra den “dårlige” liste. Der var engang, hvor jeg var flov over at spise – og det var næsten uanset, hvad jeg spiste, om det så var sundt eller usundt. På en eller anden måde fik jeg bildt mig selv ind, at mad var noget, jeg skulle være bange for, og jeg udviklede en spiseforstyrrelse. I dag…

Når det kommer til nytårsfortsæt, står sundhed ofte øverst på listen for mange af os. Det tæt-pakkede fitness-centret i januar er et ret tydeligt bevis herpå. Men hvad er sundhed egentlig? Er fx du sund, hvis du går i fitness 5 gange i ugen? Er du sund, hvis du lever af grøntsager og fisk? Er du sund, hvis du aldrig spiser slik, kage eller hvidt brød?… Ikke nødvendigvis. Spørgsmålet om hvad sundhed er, har IKKE noget simpelt svar. I virkeligheden er sundhed en blanding af mange ting – rigtig mange ting – og hvad der er sundhed for dig er ikke nødvendigvis sundhed for mig.   Vi ved alle, at vi helst skal dyrke motion og spise varieret. Men betyder det så også,…

Vi kan nu skrive et nyt år i kalenderen, og for mange af os fører det per tradition et par udvalgte nytårsfortsæt med. Jeg er både modstander og tilhænger af nytårsfortsæt. Problemet med dem er, når man sigter for højt og ikke når halvvejs gennem januar, før de er droppet igen. For mig resulterer det bare i skuffelse og hovedbanken over min egen utilstrækkelighed. Men hvorfor er det, vi har det her behov for at sætte os selv i en direkte kurs mod fiasko? Ofte ved vi jo godt selv, når vi fx siger til os selv, at vi aldrig mere vil spise/drikke sukker, at vi allerede efter en uge vil sidde med kæmpe chokolademund og skamme os. Skamme os…

Jeg har efterhånden blogget i 6 år, og jeg må sige, at der er sket MANGE ting siden begyndelsen. Tidligere var bloggen primært et sted, jeg brugte til at dele mine tanker og erfaringer fra min spiseforstyrrelse med andre. Og selvom emnet sundhed, træning og mad fortsat fylder en stor del på bloggen, er det ikke længere direkte fokuseret på spiseforstyrrelser. Til gengæld bruger jeg de erfaringer, som jeg har gjort mig igennem kampen om at blive rask, til at råde andre til, hvordan man helt generelt får det godt i sit eget skind, hvilket er en problemstillig, jeg tror, de fleste af os har kæmpet og måske stadig kæmper med. Min vision helt overordnet er altså at gøre bloggen til et…

Som jeg løftede sløret for en lille smule for et par måneder siden i et post på Facebook/Instagram, så har jeg nogle nye planer for bloggen i fremtiden. Det vil jeg lige uddybe lidt mere på bloggen i dag, hvad dette kommer til at indebære for mit indhold – både her på bloggen, på Youtube og de sociale medier. Da jeg startede denne blog, var min støre drøm at komme til at hjælpe og støtte nogle af de søde, dejlige piger og drenge derude, som har det svært i sig selv og navnligt de af jer, som kæmper med diagnosen “spiseforstyrrelse”. Drømmen i sig selv har jeg ikke droppet… MEN, med dette sagt så føler jeg også – i takt…

Jeg har lige brug for at slå noget fast… Jeg er skide f……. ligeglad med kalorier.!!! Jeg LYTTER til min krop… Spiser når jeg er sulten, stopper når jeg er mæt. Jeg spiser, hvad jeg har lyst til men selvfølgelig også med henblik på, hvad min krop har godt af. Og ja, det har da taget noget tid at komme til dette punkt, hvor jeg ikke behøver bekymre mig om vægt, kalorier, tøjstørrelse etc, men hold fast hvor er det det værd!! Det samme gælder faktisk træningen. Jeg er fuldstændigt ligeglad med, om jeg løber flere km og opnår en bedre tid i forhold til sidste gang, eller om jeg træner en halv time eller 2 timer. Mit formål med…