Pilgrim favoritter

Jeg er blevet helt tosset med Pilgrim smykker på det sidste. Jeg har ellers haft en periode på flere år, hvor jeg slet ikke handlede i Pilgrim, men nu er jeg altså tilbage, og jeg er VILD med deres kollektioner. Jeg synes, de laver SÅ mange fine, enkle og alligevel anderledes smykker. Her er nogle af mine favoritter for tiden. Og som I måske kan se på billederne, er jeg meget til guld og især den rosaguld favre. Umiddelbart er det den farve, der klæder min hudfarve bedst. Mine fingerringe har jeg i både guld og rosaguld, da jeg godt synes, man kan mikse dem sammen. Hvilke smykkefarver er I mest til?

Sko med frynser og guld

Jeg har for nyligt klikket dette fine par slippers hjem fra Zara, og jeg er mildest talt begejstret for dem. Godt nok er det ikke ligefrem, fordi vejret endnu har budt ind til sko i bare tæer, men det kommer forhåbentligt. De fås også i råhvid og koster kun 179 kr., hvilket jeg synes er billigt for et par så fine sko med detaljer. Jeg er i det hele taget ret begejstret for Zaras skokollektion, da de laver nogle sindssygt flotte styles til yderst overkommelige priser. Min elskede blå velour sko, som jeg også gav 179 kr., er helt klart min favorit, når jeg er i humør til et par af de høje stilletter. Hvad synes I om skoene?

Den der populære taske

Jeg har egentlig længe gået med ønsket om en ny sort hverdagstaske, som er god at have med til forskellige lejligheder. Det resulterede i, at jeg for nyligt valgte at anskaffe mig en af de vældigt populær Núnoo tasker, som netop er kendt for sin rummelighed og praktiske anvendelighed. Jeg var meget spændt på at modtage tasken, da jeg var lidt i tvivl, om den overhovedet passede til min stil. Normalt er jeg ikke særlig rå i min stil, og af samme grund overvejede jeg netop at købe tasken i ruskind, da jeg synes, den er lidt mere sofistikeret i looket. Men ruskind er lidt mere sart og slides nemmere, og da tasken gerne skulle være en rigtig god hverdagstaske,…

Flov over at spise?

Er du sommetider flov over at spise? Og mærker du ofte den dårlige samvittighed nage, så snart du har spist noget “usundt”? De fleste af os har det med at opdele mad i “god” og “dårlig”, “sund” og “usund”, “forbudt” og “ikke-forbudt”. Og på den måde kan man næsten ikke andet end blive flov, så snart man overskrider grænsen og kommer til at spise noget fra den “dårlige” liste. Der var engang, hvor jeg var flov over at spise – og det var næsten uanset, hvad jeg spiste, om det så var sundt eller usundt. På en eller anden måde fik jeg bildt mig selv ind, at mad var noget, jeg skulle være bange for, og jeg udviklede en spiseforstyrrelse. I dag…

Peanutbutter heaven

Jeg kan seriøst ikke begribe, at jeg først nu har opdaget den geniale kombination af rugbrød, peanutbutter og banan. Toppet med lidt hakket chokolade er det seriøst noget af det lækreste, jeg længe har smagt. Det er uden tvivl den perfekte måde at starte dagen ud på eller nyde som en snack i løbet af dagen. Jeg har efterhånden udviklet en temmelig stor forkærlighed for peanutbutter. Da jeg første gang smagte den populære jordnøddesmør under mit college-ophold i USA i 2012, var jeg faktisk en anelse skeptisk. Jeg havde på ingen måde regnet med, at det ville smage SÅ GODT! Siden da er det blevet ved med at overraske mig, hvor godt peanut butter smager, og jeg bruger det som næsten fast…

Jeg er pisse vred på samfundet!

Det meste af min barndom og opvækst har jeg måttet høre for, at jeg stillede for høje krav til mig selv. Jeg skulle stoppe med at være så perfektionistisk og i stedet tro på, at jeg var GOD NOK – lige som jeg er!  Det har taget mig mange år at lære, og jeg har stadig dage, hvor det er svært at lade være med at bruge ydre faktorer såsom karakterer, jobs, social status etc. som målestok for, hvorvidt jeg er god nok. Og jeg tvivler stærkt på, at jeg er den eneste med denne tilbøjelighed til at lade mine ydre bedrifter bestemme, hvorvidt jeg er tilstrækkelig og acceptabel – som menneske og som del af den danske samfund. Men ÆRLIG TALT… vores…

Eklsusive Beauty Wanties ♥

Indrømmet, jeg er gået hen og blevet lidt af en sucker for beauty produkter på det seneste, og jeg er også blevet noget mere kvalitetsbevidst i forhold til tidligere. Før jeg køber nye produkter, bruger jeg ofte lang tid på at  læse og se anmeldelser af dem på forskellige blogs, skønhedssites og Youtube. For jeg gider ikke spilde mine penge på produkter, som ikke performer godt. I dag har jeg samlet en række af de skønhedsprodukter, som er på min ønskeliste pt., og som jeg både har set og hørt en masse godt om. Desværre er de ikke ligefrem placeret på den billige ende af prisskalaen. Derfor må jeg nøjes med bare at drømme om dem for nu:   Marc Jacobs Beauty…

Længere vipper på en naturlig måde

Jeg har aldrig rigtigt fået lært det der med falske øjenvipper, og hvis jeg skal være helt ærlig, vil jeg også langt hellere opnå lange og pæne vipper på en naturlig måde. Jeg har hørt om diverse vippeserumer, som går ind og stimulerer vipperne og gør dem både længere, fyldigere og stærkere, blandt andet Revitalash Advanced Eyelash Conditioner og M2 Beauté Eyelash Activating Serum. Men at betale over 800 kr. for en øjenvippeserum er lige i overkanten for mig. Jeg opdagede i stedet Sisley So Curl Mascara, da en af mine veninder havde den på i byen. Jeg kunne ikke undgå at bemærke hendes smukke, fyldige vipper og var overbevist om, at de var falske. Men det viste sig, at det var de slet ikke. “Hvordan…

Hvad er det egentlig, jeg vil med mit liv?

Jeg kan umuligt være den eneste, der gentagne gange har stillet mig selv det ovenstående spørgsmål uden at have NOGEN SOM HELT idé om, hvad svaret er. Det kan godt være, jeg er fyldt 26, men det betyder bestemt ikke, at jeg har det hele figured out. For at være helt ærlig er jeg nærmere clueless. Som beskrevet i mit indlæg “Når uddannelsen ikke er rigtig” er jeg MEGET i tvivl om, hvad mit næste skridt skal være… Mit liv har nærmest stået i stilstand, efter jeg i 2016 blev uddannet markedsføringsøkonom. Der er selvfølgelig sket nogle ting i mit liv, men med hensyn til valget af uddannelse er jeg ikke kommet et skridt videre. Om noget er jeg blot blevet endnu mere forvirret over, hvad…

Få blød og ensartet hud

Jeg bliver simpelthen ved med at imponeres over The Body Shops produkter. Især deres Tee Trea kollektion har stået højt på min favoritliste i længe, da jeg bruger både ansigtsrens og toner som en fast del af min daglige plejerutine. Jeg har også tidligere afprøvet et par af deres ansigtmasker og været ganske begejstret for dem, og nu har jeg fundet endnu en favorit. Chinese Ginseng Rise Clarifying Polishing Mask: Denne ansigtsmaske er velegnet til træt og ujævn hud, der trænger til lidt ekstra pleje. Jeg købte den primært for dens funktion om at skabe en mere ensartet hudtone, fordi jeg kæmper meget med ujævnheder og pigmentfejl. Konsistensen er meget cremet, og den indeholder små rensende korn. Normalt er jeg en smule…

Som at spise dessert til morgenmad

Sådan en mandag morgen starter altså bare bedst med en ekstra lækker morgenmad. Jeg er stadigvæk storspiser af denne smoothie bowl lavet af skyr, peanutbutter, kakao og frossen banan (opskrift her). Jeg bruger oftest Cheasy skyr med kokossmag, men man kan vælge lige præcis den skyr, man foretrækker. Det er vitterligt som at spise dessert til morgenmad🙏🏻 Håber I får en fantastisk start på ugen♡