I dag har min dejlige kæreste fødselsdag, så han er blevet fejret det meste af dagen. Jeg overraskede ham med et fint pyntet morgenbord tidligt i morges. Jeg stod op kl. 5.40 for at nå det hele; jeg fik pyntet op, fundet gaver frem og lavede en portion lækre pandekager til morgenmad. Han blev som håbet rigtig glad for overraskelsen. Jeg nåede desværre ikke selv at sidde med ved morgenbordet, men måtte i stedet overlade hyggen til ham og hans datter. Derefter tog jeg i skole, og det passede lige med, at jeg nåede hjem til kl. 15, hvor vi havde inviteret gæster til kage og kaffe og senere aftensmad. Jeg havde gjort utrolig meget ud af dagen i forhold…

Så kom dagen endelig. Dagen for studiestart på sygeplejerskeuddannelsen. Jeg har været vildt spændt og selvfølgelig en smule nervøs over at skulle starte et helt nyt sted men en hel masse nye mennesker. Vi mødtes til indskrivning på skolen kl. 8.30, hvorefter der var fællessamling, sang og morgenmad med de resterende elever på sygeplejerske-uddannelsen. Efter det blev vi delt ud i klasserne, hvor alle 1. semester studerende blev introduceret til IT-systemet, semesterplanen og nogle af de grundlæggende oplysninger om skolen. Vi er 2 hold på omkring 30 elever, som er startet på 1. semester. Det virker til at være en god blanding af forskellige mennesker med forskellige grader af erfaring inden for sygeplejeområdet. Nogle kommer direkte fra gymnasiet eller har måske…

På den ene side er det slet ikke til at fatte, at det allerede er i morgen, jeg starter på studiet, og på den anden side så føles det også som noget, jeg har ventet i evigheder på. Her til september rundede jeg faktisk 1,5 år som sygemeldt, så dét, at jeg nu endelig skal i gang med noget og har udsigt til at komme videre med mit liv, er fantastisk! Samtidig er det også angstprovokerende, og bekymringen om, hvorvidt jeg nu er KLAR til det, og hvorvidt det nu er det RETTE valg af uddannelse, rumsterer rundt i mit hoved. Men denne bekymring tror jeg havde været der uanset, hvordan mit liv havde set ud. For ingen kan vide med…

I går var jeg en tur i Kolding Storcenter, da jeg det sidste stykke tid har kigget efter et par bestemte sneaks fra Bianco, som jeg gerne ville have fingrene i. Det viste sig så uheldigvis, at de ikke havde min størrelse hjemme i den hvide farve, men den søde ekspedient hjalp mig med at bestille et par hjem til mig fra én af de andre butikker. Og så skete dét, som sjovt nok altid sker, når jeg er i Bianco – jeg skulle liiige kigge, om de havde noget andet spændende. Og det havde de selvfølgelig! Egentlig har jeg kigget på et par sorte sock boots fra ZARA, som jeg ville bestille hjem, men jeg fandt dette par i…

Jeg er i øjeblikket i færd med at læse bogen “Dage uden sult” af Delphine De Vigan. Jeg plejede altid at blive ret trigget af at læse den slags bøger om spiseforstyrrelser, men nu bliver jeg nærmest bare påmindet om, hvor sindssygt langt jeg er kommet ud af min egen spiseforstyrrelse. Det samme gælder, når jeg læser mine dagbøger fra dengang, jeg var syg. Jeg kan næsten ikke genkende mig selv eller forstå, hvordan disse tanker kan have fyldt så meget i mig. Det gør mig ked af det, at jeg har spildt så mange år af min liv på noget så ubarmhjertigt og nytteløst, men på den anden side er jeg jo blevet SÅ meget stærkere på den anden…