Årh hvor jeg dog bare synes, at hverdagen flyver afsted lige nu. Der er alt for meget at nå og alt for lidt tid til at nå det i. Jeg kæmper virkelig for at finde den rette prioritering og balance i tingene, men synes det er SÅ svært! Især studiet har jeg svært ved at få til at balancere med mine fritidsinteresser og familielivet derhjemme. Når det kører godt på den ene front, synes jeg det går alt for meget ud over det andet – og omvendt. Især min start på 2. semester har tæret hårdt på mine kræfter, fordi vi har været og fortsat er i gang med nogle gruppeprojekter, som kræver et ret stort arbejde og engagement uden…

Efter laaang tids fravær på bloggen og begrænset aktivitet på de sociale medier, vil jeg gerne starte med at fortælle, at jeg altså stadig er her. Trods af et brændende ønske om at holde gang i bloggen og udleve den passion, jeg har for at skrive, må jeg erkende erkende, at mit fokus har været krævet andetsteds. Der er sket MEGET det seneste års tid… faktisk så meget at det stadig ikke helt er til at forstå. Ud over at være startet på nyt (drømme)studie, er jeg også flyttet sammen med jordens dejligste kæreste, for ikke også at tale om hans dejlige datter, som er hos os flere gange ugentligt samt hver anden weekend. Og forså mig nu ret; jeg…

Sjældent har jeg været så energiforladt, som jeg er for tiden. Siden jeg startede på nyt studie for halvanden måned siden, har der været drøn på hverdagen, og det er gået ud over mit humør og mit overskud til de fleste andre ting. Jeg passer min skole og lektierne, men mit sociale liv står nærmest fuldstændigt i stilstand, fordi jeg simpelthen ikke har overskuddet til det. Det giver mig ekstremt dårlig samvittighed, men jeg kan jo ikke bare fremtrylle mere energi. Så min manglende energi fører altså til dårlig samvittighed, hvilket bare dræner mig endnu mere for energi, og sådan kører den onde spiral. Og lige nu er jeg oven i købet blevet ramt af en træls omgang forkølelse. Men, men, men… nu…

Så kom dagen endelig. Dagen for studiestart på sygeplejerskeuddannelsen. Jeg har været vildt spændt og selvfølgelig en smule nervøs over at skulle starte et helt nyt sted men en hel masse nye mennesker. Vi mødtes til indskrivning på skolen kl. 8.30, hvorefter der var fællessamling, sang og morgenmad med de resterende elever på sygeplejerske-uddannelsen. Efter det blev vi delt ud i klasserne, hvor alle 1. semester studerende blev introduceret til IT-systemet, semesterplanen og nogle af de grundlæggende oplysninger om skolen. Vi er 2 hold på omkring 30 elever, som er startet på 1. semester. Det virker til at være en god blanding af forskellige mennesker med forskellige grader af erfaring inden for sygeplejeområdet. Nogle kommer direkte fra gymnasiet eller har måske…

På den ene side er det slet ikke til at fatte, at det allerede er i morgen, jeg starter på studiet, og på den anden side så føles det også som noget, jeg har ventet i evigheder på. Her til september rundede jeg faktisk 1,5 år som sygemeldt, så dét, at jeg nu endelig skal i gang med noget og har udsigt til at komme videre med mit liv, er fantastisk! Samtidig er det også angstprovokerende, og bekymringen om, hvorvidt jeg nu er KLAR til det, og hvorvidt det nu er det RETTE valg af uddannelse, rumsterer rundt i mit hoved. Men denne bekymring tror jeg havde været der uanset, hvordan mit liv havde set ud. For ingen kan vide med…

Oven på en fantastisk weekend med masser af gang i den er det skønt at slutte af med en dag på sofaen og en gang selvforkælelse. Der sker pænt meget for tiden, og jeg er ikke engang begyndt på studiet endnu! Derfor gør jeg også mit bedste for at slappe af, når muligheden er der, for når først studiet starter op, er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg får RIGELIGT at se til. I fredags mødtes jeg med en veninde til en kop kaffe, passede børn om eftermiddagen og var til middag hos N’s forældre om aftenen. I går var vi i Haderslev det meste af dagen til familie-komsammen i min fasters kolonihave og tog bagefter direkte videre…

Der er godt nok sket meget på kort tid! For lidt mere end et halvt år siden var jeg sygemeldt uden nogen særlig klar idé om, hvad jeg ville/kunne holde til at gøre med mit liv. Fremtid var ikke noget, jeg skænkede for mange tanker, for jeg kunne knap nok overskue at stå ud af sengen, tage et bad for overhovedet at tale om at overskue at lave mad til mig selv. …Så fremtiden, ja den lå mig nok lidt fjernt. Og for at være hudløst ærlig var jeg ikke sikker på, jeg overhovedet havde/ønskede nogen fremtid – og i så fald at det ville blive en særlig lys en af slagsen. 8 måneder senere sidder jeg her… på sofaen…

I sidste indlæg løftede jeg sløret for, at jeg efter sommerferien har søgt ind på sygeplejerskestudiet, hvilket er en HELT ny retning og på en måde dermed også en ny start for mig. Men ud over dette sker der faktisk også en masse andre nye og spændende ting i mit liv for tiden… Efter at have datet min nuværende kæreste i lidt mere end et halvt år blev jeg for nyligt introduceret for en stor del af hans familie og herunder vigtigst af alt (og mest nervepirrende) hans 6-årige datter. Heldigvis er det gået ud over alles forventinger, og jeg havde mildest talt ikke turde HÅBE på, det ville gå bare nær så godt, som det er gået. At skulle møde…

For 6 år siden blev jeg student, og på en måde kan man godt sige, at jeg befinder mig lidt i samme sitation som dengang. Godt nok nok har jeg bygget en uddannelse mere ovenpå, men jeg bruger den ikke… Faktisk står jeg nu og skal til at starte forfra på en ny videregående uddannelse efter sommerferien. Det var bestemt ikke min hensigt at vælge en uddannelse, jeg senere skulle fortryde (læs mit indlæg om oplevelsen af at have taget den forkerte uddannelse her). Og jeg må da også indrømme, at jeg nogle dage har været bitter over at have brugt så mange kræfter på en uddannelse, som jeg nu ikke engang vil bruge til noget. Men jeg kan jo…

Som det muligvis fremgår af min aktivitet på Instagram og bloggen på det seneste, så går det overordnet rigtig godt. Jeg er mindre og mindre styret af mine depressive og destruktive tankemønstre, mit sociale liv fungerer bedre end nogensinde før, og jeg har søgt ind på en ny uddannelse efter sommerferien, da jeg efterhånden føler mig klar og rask nok til at genoptage en “normal” hverdag. Og det er jo alt sammen vældig, vældig godt. MEN… skal jeg være fuldstændig ærlig (og det mener jeg bestemt er vejen frem), så skræmmer det mig også fra vid og sans. Jeg har en enorm, dog irrationel frygt for at få det godt… for jeg har ærlig talt ikke haft så lang en…