Chiagrøds-jomfru

Nu har jeg efterhånden hørt om og set en del af det kære chiagrød på diverse blogs og sociale medier. Så nu mente jeg, det var på tide at smage, om det virkelig er så godt, som folk påstår.

18818114_10155508289795209_1206179500_oJeg har købt en chiagrødsblanding med chia og kakao fra Urtekram. Det kan næsten ikke blive mere simpelt at lave. Man skal bare blande den op med noget væske (jeg brugte minimælk), røre det samme og lade det stå i køleskabet natten over.

18836152_10155508284190209_439692229_oJeg valgte at toppe min med lidt skyr yoghurt og hindbær. Det smagte meget godt, og jeg glæder mig allerede til at prøve at lave det selv. Jeg vil gerne prøve at lave en chiagrød inspireret af Carla Mickleborg bestående af chiafrø, mælk og karamelessens.

Untitled kopi2
   

Ugens madfavoritter

Denne uge har jeg virkelig været god ved mig selv på mad-fronten. Og med god mener jeg, at jeg har spist en masse nærende og lækkert mad. Jeg er især lykkelig over at have fundet et nyt yndlings-morgenmåltid. Cheasy har nemlig lavet en ny skyr yoghurt med kokossmag, og den smager FANTASTISK blandet op med lidt frugt, nødder og peanutbutter. Mmmmh… Og så er iskaffen altså også bare en vinder i det her lækre sommervejr!

18721005_10155495766940209_1714794764_o

18676383_10155491303540209_1135141956_oDerudover har jeg spist rigtig meget salat denne uge bestående af babyspinat, bær, kylling og mandler. Uhyre simpelt men super lækkert. Det er et let og forfriskende måltid, som er lige til at nyde i det lune sommervejr, som vi heldigvis er begyndt at opleve mere af.

img_1250

img_1260Torsdag aften stod på en ekstra lækker middag i form af Texas-marineret kylling, pestokartofler og en lækker salat i form af babyspinat, agurk, avocado, rød peber, mango, granatæble, blåbær og bacon. Efter den omgang var der kun lige knap og nap plads til desserten, som bestod af cookie crumble creme og hindbær.

18745010_10155505173685209_1369150318_o

18789166_10155501909130209_259376078_oLørdag morgen lavede jeg pandekager af min nye pandekagemix fra Bodylab og toppede det med friske bær og chokolade topping. Det var seriøst et udsøgt morgenmadsmåltid. Chokoladetoppingen smager også rigtig godt oven på min skyr til hverdag. Der kommer et lille indlæg om de nye produkter fra bodylab senere.

Untitled kopi2

Beach Day

Denne uge har virkelig været god ved mig. Jeg har fået nydt det gode sommervejr (ENDELIG!!), og så har jeg set en savnet veninde, der til dagligt bor i Sverige.

18767125_10155505063550209_1336936382_oI går var jeg på en lækker strandtur, hvor der blev spillet, badet, hygget og grillet i godt selskab. Findes der noget mere hyggeligt om sommeren?

18765506_10155505238170209_1880071091_oI skal ikke snydes for et billede af min venindes søde hund Bailey, som var med på stranden i går. Jeg tror, hun nød det 🙂

18721480_10155505068735209_1424172896_oJeg håber også, I har haft mulighed for at nyde det herlige sommervejr de seneste dage.

Untitled kopi2
   

På med den bikini

18789206_10155502038805209_376722088_oBikinien er fundet frem til senere, hvor turen går til stranden i det lækre sommervejr👙 Førhen ville jeg have været vildt urolig over at skulle have en bikini på og især over for en flok venner, som ikke er vant til at se mig sådan. Jeg har været så vant til i mange år at være utilpas i min egen krop, og jeg plejede at tænke konstant over, hvordan andre så mig. Jeg var sikker på, folk synes jeg så tyk og “forkert” ud. Og desværre oplever jeg, at rigtig mange har det lidt på samme måde – spiseforstyrrede eller ej. Vi piger især tænker generelt MEGET på vores fremtoning over for andre mennesker, men i virkeligheden bør vi nok blive bedre til at tænke om os selv, som vi tænker om andre.

Jeg ved selvfølgelig ikke, om det gælder for alle andre, men jeg ved i hvert fald fra mig selv, at jeg da ikke sidder og dømmer folk omkring mig og tænker dårligt om deres kroppe. Når jeg er på stranden er jeg da typisk mere optaget af, hvad folk laver, og jeg er mere betaget af, hvordan “stemningen” er og ikke, hvordan de ser ud. Og hvis jeg endelig kigger på deres kroppe, er det som regel fordi jeg beundrer dem og ikke det modsatte. Jeg synes faktisk, at de fleste kroppe er smukke på hver sin måde. Og faktisk har det hjulpet mig rigtig meget at bruge den tankegang om mig selv, som jeg bruger på andre. Fordi hvis jeg ikke tænker synderligt meget over, hvordan de ser ud, hvorfor skulle de så gøre det om mig? Sandsynligheden er, at de selv sidder præcist som jeg og bekymrer sig mere om, hvordan de selv ser ud, end hvordan JEG skiller mig ud fra mængden.

I dag tænker jeg faktisk ikke synderligt meget over, om jeg skiller mig ud, og hvad folk tænker om mig. Selvfølgelig kan jeg godt mærke en forskel fra at have almindeligt tøj på, for man føler sig da klart mere “blottet”. Men jeg føler mig ikke utilpas, som jeg plejede at gøre, og selvom jeg måske tænker lidt over, hvad andre tænker (jeg tror det er svært at lade helt være), så hjælper det altså rigtig meget at huske mig selv på, at andre nok gør det samme om mig selv. Og helt ærligt, så vil de fleste af os vel også helst gå på stranden og hygge os og NYDE vejret og hinandens selskab. Vi kommer der vel ikke for at sidde og beglo hinanden og “dømme”. Så bare på med den bikini og afsted

Untitled kopi2

Aim’n wishes

For ikke så længe siden skrev jeg et lille indlæg omkring mit favorit træningstøj fra aimn. Jeg har faktisk allerede udset mig, hvad jeg vil købe næste gang, men grundet en presset økonomi pt. går der nok et godt stykke tid, før det bliver aktuelt. Meeen man må jo gerne drømme lidt!

picmonkey-collage3

  • White Loose Fit Singlet: HER
  • Burgundy Tribe Tights: HER
  • Black Aim High singlet: HER
  • Burgundy Crop Top: HER
  • White X Bra: HER

Dette indlæg er IKKE sponsoreret

Untitled kopi2

Sådan står det til

18721010_10155498575410209_712193247_oSom I nok har bemærket, poster jeg ofte herinde for tiden, og det skyldes faktisk, at det står rigtig godt til. Jeg har fået mere overskud i hverdagen til at fokusere på de ting, der hjælper mig og gør mig glad, såsom at træne og skrive. Og så har det hjulpet mig rigtig meget, at jeg ikke længere har et ansvar i forbindelse med et job, jeg skal tilbage til, men at jeg simpelthen kan fokusere 100% på at komme ovenpå og finde ud af, hvad det er jeg VIRKELIG vil med mit liv.

Faktisk synes jeg lige nu, at dagene flyver afsted, hvilket man ellers ikke skulle tro, når man går sygemeldt. Jeg synes virkelig, jeg er blevet god til at planlægge dagene, sådan så jeg har en passende mængde aktiviteter at give mig til. Desuden er der jo faktisk en hel masse praktiske ting, jeg skal deltage i i forbindelse med min sygemelding, så der er bestemt ingen fare for, at jeg går i stå.

Sidst men ikke mindst har jeg bloggen, som simpelthen betyder ALT for mig lige nu. Dét at kunne sætte mig ned og skrive om mine tanker og engagere mig i noget, der virkelig har min interesse, betyder jo nærmest, at jeg helt glemmer alt det svære. Jeg har aldrig nogensinde fortrudt valget om at starte bloggen og dele ud af de ting i mit liv, som for mange er belagt af tabu og tys-tys. Det er en hjælp for mig at vide, at jeg kan være med til at nedbryde de tabuer, der er omkring det at kæmpe med sit indre, som jo er noget vi alle på et eller flere tidspunkter i vores liv bliver berørt af.

Så tak til bloggen og ikke mindst tak til JER, der læser med og støtter mig igennem denne tid

Untitled kopi2
   

Himmelsk smag af kokos, bær og peanutbutter

18697849_10155492453550209_1367491480_oI et godt stykke tid har jeg svoret til havregryn med mælk, frugt og mandler som mit faste morgenmadsmåltid. Men efter jeg har opdaget den nye Cheasy skyr youghurt med kokossmag har mit vanlige favorit morgenmadsmåltid fået en stærk konkurrent. Tilsat friske bær, vandmelon, mandler, hampefrø og en skefuld peanutbutter smager denne skyr helt fantastisk.

18697847_10155492456605209_1495170580_oDenne lækre kombination kan altså varmt anbefales!

Untitled kopi2

Black & white outfit

18516692_10155468464065209_1307025159_o

18553863_10155468464075209_1234192240_o

18575023_10155468464080209_1388595256_o

18697467_10155493126980209_598087338_o

Nederdel: Bohoo.com

Top: Bohoo.com

Stiletter: Bianco by Caroline Berg Eriksen

Halskæde: Glitter

Untitled kopi2

Tanker om selvmord og om at have brug for hjælp

18676593_10155493596640209_1998211087_o

Jeg er netop blevet færdig med at se serien “13 Reasons Why” – på dansk “Døde piger lyver ikke”, og jeg må sige, at den har gjort indtryk på mig. Den handler om en 17-årig pige ved navn Hannah, der tager sit eget liv og efterlader en boks med kassettebånd, som hun har indtalt, der forklarer, hvorfor hun valgte at tage sit eget liv. De i alt 13 bånd går på runde blandt 13 forskellige personer, som hver især har en forbindelse til Hannah, og hvert bånd er dedikeret til en af disse personer.

Serien fangede mig fra begyndelsen. Ét afsnit ad gangen – ét bånd ad gangen – afslører den, hvordan  Hannah – en sød, smuk ung pige med hele livet foran sig – kommer derud, hvor dét at tage sit eget liv virker som den eneste mulighed. Den inddrager en masse vigtige problemstillinger såsom mobning, fysisk vold, voldtægt, stoffer, misbrug, lavt selvværd – ting som i høj grad er relevante i forhold til dét at være ung i dag DESVÆRRE!

Noget, som jeg dog synes er virkelig vigtigt at påpege, er, at der altid ER hjælp at hente. Hannah forsøger før sin død at opsøge hjælp men føler sig misforstået og vil egentlig bare have, at nogen skal komme efter hende/stoppe hende i at gøre det, hun har planlagt. Men det sker ikke. Jeg kunne faktisk ikke lade være med at blive lidt “sur” på Hannah, fordi hun på mange måder forventer, at alle skal komme løbende efter hende, selv efter hun flere gange har skubbet dem væk og afstået deres hjælp.

I virkeligheden er det selvfølgelig lidt svært at være “sur” på en fiktiv person fra en serie. Men det, jeg er sur eller måske nærmere frustreret over, er nok, at jeg ved, der er mange derude, som har det på samme måde som hende. Det gør et eller andet sted ondt at vide, at der sidder nogen derude og bare håber på hjælp. Nogen, som endnu ikke ved eller tror, de fortjener hjælpen, og derfor mener, at hvis ikke den kommer, har de ikke fortjent den. Og sandheden er, at sådan har jeg jo faktisk også selv haft det.

Men noget, som jeg har lært, og som jeg gør meget for at holde fast i, at vi er nødt til at kæmpe og nogle gange råbe højt efter hjælpen, når vi har brug for den. De fleste mennesker kæmper med noget af deres eget, og det kan være svært at se, at nogen lider – især i vores samfund, hvor vi altid gør vores bedste for at fremstå så “perfekte” som muligt. Derfor nytter det ikke noget at se sig selv som et offer og lade omstændighederne forme os og bestemme vores skæbne. For uanset, hvor hårdt tingene kan virke, og selvom der er mange ting, vi ikke kan kontrollere, så har vi muligheden for at influere, hvordan vi håndterer de ting, der sker i vores liv, og hvordan vi bruger dem fremadrettet i vores liv.

Hvis jeg havde ladt spiseforstyrrelsen og mit lave selvværd få magten over mig, ville jeg måske heller ikke have været her i dag. Og derfor håber jeg så inderligt, at de mennesker, der har det svært – kæmper med noget, der føles uhåndterligt og måske endda går med tanken om at tage deres eget liv – at de rækker ud efter hjælp. At de ikke giver op. At de vælger at tro på, der venter dem noget bedre forude. For det KAN blive bedre. Det tror jeg på, fordi det gjorde det for mig. Det kræver dog først og fremmest, at man rækker ud efter hjælp, at man vælger at TRO på sig selv og tro på, at man FORTJENER BEDRE.

   

Av det gør ondt!

18720860_10155490780415209_2062497337_oSom jeg skrev i mit opslag på Facebook i går, så har jeg fået endnu et afslag fra et forlag. Til de af jer som ikke ved det, har jeg skrevet 2 bøger i løbet af de seneste 7 år, og dem arbejder jeg i øjeblikket på at få udgivet. Begge bøger handler om spiseforstyrrelsen – den ene er min historie fra ende til anden og den anden en slags selvhjælpsbog, hvor jeg fortæller om de redskaber jeg har brugt for at komme ud af den.

Min største drøm har i mange år været at få udgivet disse bøger, men i stedet for at komme tættere på, virker det mere, som om drømmen glidere længere og længere væk. Det er så ufatteligt svært at undgå at føle en enorm fortvivlelse over at se sin drøm blive afslået gang på gang. Jeg føler selv, at jeg kan stå inde for mit arbejde, og jeg BRÆNDER inderligt for chancen for at bruge mine bøger til at hjælpe og inspirere andre, der kæmper kampen mod en spiseforstyrrelse, lavt selvværd og dårlige tanker om dem selv.

Jeg har selvfølgelig IKKE tænkt mig at give op, for det her i min DRØM og min største passion i livet. Men derfor må jeg selvfølgelig gerne føle mig ked af det og slået ud over at få et nej. Drømmen lever stadig, men av hvor gør det altså ondt!

Untitled kopi2

Søvnproblemer og tankevirvar

18644369_10155492393090209_2070986166_nI dag skal kaffen være stærk, for jeg har kun fået få timers søvn i nat. Jeg kan simpelthen ikke falde i søvn om aftenen og ligger vågen næsten hver nat til kl. 3-4 stykker på trods af, at jeg er enormt træt hele tiden. Jeg ved ikke, om det skyldes den medicin jeg tager i øjeblikket, men jeg skal heldigvis til læge i dag, så jeg tænker jeg lige bør nævne det.

Mine søvnproblemer kan selvfølgelig også skyldes mit tankevirvar i forbindelse med min tvivl omkring fremtiden og de drømme, jeg har. Det er ingen hemmelighed, at jeg er temmelig fortvivlet i øjeblikket og simpelthen ikke kan finde ud af, hvilket retning jeg skal gå i… Om jeg skal bygge videre på den uddannelse, jeg allerede har, eller om jeg skal starte helt forfra og uddanne mig inden for et helt nyt område. Problemet er dog, at mine SU-klip slipper op, hvis jeg skal læse i mere end 2 år. Så ja, det hele kører rundt i hovedet på mig for tiden. Men jeg håber, jeg kan blive lidt klogere snart, for jeg har reserveret tid hos en uddannelsesvejleder i juni måned.

Håber I får en herlig dag, og at I har fået lidt flere timer på øjet end jeg

Mine tatoveringer #2

18674988_10155489309890209_1093495821_oMin tredje og sidste tatovering (se indlæg om de første 2 her) er et symbol på alle de personer i mit liv – familie og venner – som jeg holder af, som har støttet mig og været der igennem både de sværeste og bedste perioder af mit liv. Den er placeret et sted, hvor jeg tit ser den (på indersiden af mit håndled), sådan at jeg mange gange i løbet af en dag bliver mindet om disse fantastiske mennesker og deres betydning for mig.

Samtidig er det også meningen, at tatoveringen skal hjælpe mig til fortsat at vælge den rigtige vej – vejen udenom spiseforstyrrelsen. Det forhold til mine venner og min familie, som jeg har i dag, er uundværligt for mig, og jeg ved, at hvis jeg falder tilbage i spiseforstyrrelsen, vil jeg miste alt det gode, som jeg har fået opbygget med dem. Tatoveringen er kort fortalt et bevis på alt det, jeg har at kæmpet for og fortsat skal kæmpe for.

Untitled kopi2