Julen i år har været indbringende. Og med det, mener jeg ikke kun i form af gaver (de er selvfølgelig en lækker bonus at få), men særligt i form af betydningfulde stunder sammen med dem, jeg holder af. Jeg har været til forskellige julearrangementer, haft glædeligt gensyn med flere af mine veninder, og så har jeg hygget i stor stil herhjemme sammen med N. Tiden er fløjet afsted… Nu er julen allerede forbi, nytåret er fuld gang med at blive skudt igang, og jeg skal i skole igen allerede i overmorgen. Jeg føler mig egentlig sket ikke klar til det, for jeg føler slet ikke, jeg er færdig med at julehygge og gå rundt i nattøj det meste af dagen…