I forlængelse af mit forrige indlæg om bodyimage, fik lige lyst til at fortælle jer om en WAUW-oplevelse, jeg havde forleden, der mindede mig om, hvor langt jeg egentlig er nået i forhold til at føle mig tilpas i egen krop. Det skete forleden aften, da jeg havde gennemgået min aftenrutine med ansigtsrens og tandbørstning. Jeg lagde mig ind i min seng, hvor jeg gav mig til at læse i en bog. En halv time senere, da jeg rejser mig op for at slukke lyset, opdager jeg, at jeg ingen natbluse har på. Det skal siges, at dette er MEGET usædvanligt for mig, som ALTID sover med noget på for at dække overkroppen. Derfor kom det lidt bag på mig,…

Jeg træder fødderne ned i bukserne og holder fast i buksekanten, mens jeg trækker dem op langs benene. Jeg retter mig gradvist op i takt med, at bukserne kommer på plads, og det går helt uden problemer det første stykke af vejen – lige indtil jeg når lårene. Jeg mærker, hvordan stoffet begynder at arbejde imod mig, og uanset hvor meget jeg hiver og vrider i bukserne, lader de ikke til at ville rykke sig længere op. Jeg mærker straks irritationen, men forsøger ihærdigt at skubbe den væk. Det lykkes ikke for godt, og da jeg har prøvet flere bukser på med samme resultat til følge, begynder panikken at overtage. “Er jeg blevet tyk?? Eller er det, fordi jeg var…

Kære spiseforstyrrelse, Jeg vælger i dag at slå en streg i sandet mellem dig og mig. Jeg ved, du har en masse planer med mig, og du forsøger ivrigt at få mig til at stoppe med at spise. Du fortæller mig, at det er den eneste rigtige vej. Men jeg er nødt til at sige stop. Jeg har arbejdet så hårdt for det her, og jeg har ikke tænkt mig at lade tingene vende. Ikke nu, hvor jeg er kommet så langt. Så modsat dine planer har jeg tænkt mig at blive ved med at spise og drikke og gøre folk glade. Inklusiv mig selv. Du griner af mig, håner mig, fordi jeg giver “slip” på kontrollen så hurtigt, efter…

Måske har I lagt mærke til, at der har været MEGET stille på bloggen den seneste tid. Det er ikke med min gode vilje, MEN der er kommet noget i vejen, som jeg har været nødt til at deale med. Som jeg har skrevet engang tidligere, er jeg ikke meget for at skrive på bloggen, når jeg ikke har noget positivt at byde på. Mit mål herinde er selvfølgelig at sprede håb og være et forbillede for andre. Jeg har ikke lyst til på nogen måde at risikere at trigge nogen. Samtidig vil jeg også være ærlig over for jer og fortælle sandheden, som den er. Og da de seneste uger har været svære, har jeg ikke haft hverken lyst…