Trenchcoat fra OBJECT/Bluse fra H&M/Bukser fra Global Funk/Sko fra Bianco/Taske fra Aldo

Jeg kæmper virkelig disse dage – kæmper med følelsen af ikke at være god nok som menneske, ikke at være noget værd. Følelsen sidder dybt i mig, som den altid har gjort. Og det begynder efterhånden at gå op for mig, at jeg stadig har en del at arbejde på. For selvom alt ser godt ud udefra, selvom jeg er kommet mig over spiseforstyrrelsen, og selvom jeg på mange måder er kommet videre med mit liv, har jeg det stadig ikke særlig godt indeni. Det er egentlig besynderligt, for jeg har jo faktisk fået opbygget en rimelig stærk selvtillid gennem årene. Jeg VED, at jeg er dygtig til forskellige ting. Jeg har høje gennemsnit fra alle mine uddannelser, jeg har…

Så er min første studiedag overstået, og det er gået overraskende godt. Det har været en meget lang dag med mange nye indtryk og et overload af informationer. De første fire timer havde vi introduktion til bachelorprogrammet og vores nye lærere, og om eftermiddagen startede vi ud med timer i 2 af vores fag. Mit første skoledags outfit var meget casual, og jeg valgte noget, jeg følte mig godt tilpas i. Så kan jeg gennem de høje hæle og kjoler til senere 🙂 Alt i alt har det været en spændende dag. Jeg har mødt en masse folk fra forskellige nationaliteter, og jeg glæder mig til at lære dem bedre at kende de følgende uger. Jeg har en fornemmelse af,…

Ingredienser: 550 g hvedemel 2 spsk vaniljesukker 250 g smør 25 g bagepulver 120 g sukker 100 g revet gulerod (kan også erstattes af 100 g hakket mørk chokolade) 2,5 dl kærnemælk Fremgangsmåde: Forvarm ovnen til 220 grader C. alm. ovn. Bland mel og vaniljesukker sammen i en skål. Riv gulerødderne. Stil dem til side. Del del kolde smør i terninger og smuldr det hurtigt ud i melet (der må gerne være klumper tilbage). Tilsæt derefter bagepulver, sukker og de revne gulerødder og bland det uden at mase smørklumperne helt ud. Kom til sidst kærnemælk i og saml dejen hurtigt. Tryk dejen ud i 1½ cm tykkelse på et bord drysset med mel. Brug et glas til at udstikke scones….

Forleden sad jeg og kiggede gamle billeder igennem på min computer, og jeg faldt over mappen med billeder fra efteråret 2012. Her tilbragte jeg et semester som studerende på Southeast Missouri State University i USA. Det var en fantastisk, udfordrende og spændende oplevelse, som jeg ALDRIG vil glemme. Overordnet set havde jeg den vildeste oplevelse i mit liv. Jeg mødte nogle helt fantastiske mennesker og fik lov at opleve og være en del af den amerikanske kultur. USA vil altid have en helt særlig plads i mit hjerte og jeg håber INDERLIGT, at jeg en dag får lov at plante mine fødder på amerikansk jord igen. Jeg bliver virkelig helt rørt, når jeg sidder og kigger tilbage på disse fantastiske…

Så sidder jeg her med slem mavepine efter et par dage, hvor jeg har været ALT for restriktiv med maden. Der er simpelthen ikke røget nok ned, og jeg har gjort det ganske bevidst med ønsket om at få vægten til at falde. Det er også lykkedes at cutte et par få kilo af vægten. Og nu sidder jeg så her og tænker: Har det gjort mig gladere? Gør det mig bedre rustet til at leve mit liv? Bringer det mig tættere på, hvor jeg gerne vil være? Og svaret er klart: NEJ! Til gengæld kan jeg mærke på min krop, hvordan det begynder at påvirke den, og hvordan min energi daler. Hvorfor gør jeg så det her? Jeg tænker…